Handelsbetingelser

Ophold

Afregning for opholdet betales med det fulde beløb ved afrejse, medmindre forudbetaling er sket ved online booking.

Online Booking

Ved online booking betales det fulde beløb (100%) inkl. evt. tilkøb samtidig med bookingen. Betalingen foretages med et af følgende danske eller internationale betalingskort, der er godkendt af DIBS Payment Services A/S. (Der pålægges transaktionsgebyr.)

Afbestilling

Ved afbestilling af ophold på pga. akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, som rammer lejer, ægtefælle, børn, forældre eller søskende, tilbagebetales det fulde lejebeløb (100%).

Afbestilling skal ske skriftligt senest 5 dage før ankomst. Ved reservation senere end 3 dage før ankomst er afbestillingsfristen 24 timer. Dog senest kl. 18.00 dagen før ankomst.

Overskrides afbestillingsfristen, betales 100% af den samlede værelsespris inkl. evt. tilkøb i afbestillingsgebyr. Således også hvis afrejsetidspunktet ændres under opholdet, samt udeblivelse fra reservationen.

Force Majeure

Såfremt opholdet forhindres pga. force majeure (naturkatastrofer, strejke, krigshandlinger, optøjer og lignende) er Casa Tua – divine hotel ikke erstatningspligtig for afbrudte eller ikke gennemførte ophold.